Køb VERS FOR VÆGTERE her

søndag den 12. maj 2013

STOP

Det er ved at være længe siden jeg sidst bloggede. Det er ikke fordi der ikke har været noget at skrive om - tvært imod! Jeg er i fuld gang med at udvikle Kantoriet v2.0 og d. 31. maj releaser jeg en lovsangsplade, "Nye Salmer Fra Dagligstuen" - meget meget spændende og du kan selvfølgelig læse mere om det her på bloggen...

Dette forår har også været præget af stort arbejdspres og stress. Det kulminerede en weekend for 3 uger siden, hvor jeg pludselig mærkede "grænsen". Jeg havde ikke haft en friweekend i næsten 3 måneder, jeg var træt og havde ikke energi til andet end at overleve. Min krop sagde stop og det gjorde Gud faktisk også...

Til en tidebøn i kirken mindede Gud mig om dette ord fra Salme 46,11: "Stands, og forstå, at jeg er Gud, ophøjet blandt folkene, ophøjet på jorden!".

Jeg tror Gud inviterer mig til at være sammen med Ham. Han ønsker mere end en arbejdsrelation til mig. Han gør mig opmærksom på at han er ophøjet - helt uden min hjælp. (OBS: Godt for os lovsangsledere at blive mindet om!)

Et par dage senere hørte jeg en tungetale, hvor jeg kom til at tænke på Paulus omvendelseshistorie fra Apostlenes Gerninger 9. Jeg plejer ikke at forstå tungetale og jeg skød tanken væk. Men hurtigt indså jeg at Paulus' historie nok også er min. Gud har stoppet mig, minder mig om hvem Han er og leder mig en ny vej.

Den nye vej fandt jeg nogle dage senere, hvor jeg lyttede til en prædiken af Bill Hybels - "Simplify del 2". Den handler om at "helliggøre" sin kalender, med prioriteret tid til de ting der betyder mest. Tid til Gud, til min kone, til at hvile osv. Hvis du har lyst kan du lytte til den her: http://media.willowcreek.org/weekend/simplify/#content

Jeg spørger mig selv: Hvad er det vigtigste i mit liv? Hvordan kan det ses i min kalender?

Een af de lovsange der virkelig hjælper mig for tiden er bl.a. "None but Jesus", som netop er inspireret af bl.a. Sl .46,11.


/ Arvid
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar