Køb VERS FOR VÆGTERE her

mandag den 28. januar 2013

Sludder!

Jeg har ind imellem stødt på følgende udsagn om lovsangens funktion i gudstjenesten:

"Lovsangen pløjer jorden, så at Ordet kan blive sået i vores hjerter" 
eller en lidt anden udgave...
"Lovsangen baner vejen for at vi kan høre Ordet"

Jeg tror egentlig det velment, men det er simpelthen noget sludder! Det skaber en falsk modsætning mellem lovsang og forkyndelse.

Lovsang er både forkyndelse af evangeliet (objektivt) og vores respons (subjektiv). På samme måde er det vist almindeligt at tale om en prædiken som både evangelium og applikation. Lovsang må både tale sandt om hvem Gud er og give sprog til vores ærlige situation.
Lige for tiden er jeg mest optaget af lovsang som forkyndelse, det objektive aspekt, det sande. I Salme 119, 105 står der: ”Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti”.

Hvis vi ikke kender Guds ord - famler vi os så frem i mørket? Hvis vi som lovsangsledere ikke bruger Guds ord til at lede folk - hvor leder vi så hen?
Der er brug for lovsangsledere der kender Guds ord og bruger det! Både for vores egen skyld og for de mennesker vi leder.

Her vil jeg dele 2 måder, hvordan det konkret ser ud i relation til min lovsangstjeneste:

1) Skriften i min sangliste. Jeg understøtter mit sangvalg med Skriften og skriver gerne 2-3 bibelhenvisninger til hver sang i min sangliste. Se f.eks. denne oversigt over lovsangene fra DanskOases lederkonference i weekenden

Jeg oplever at sangteksterne får mere tyngde, når de sættes i relation til Skriften. Og jeg oplever at Skriften bliver mere levende for mig, når jeg kan "synge den". En gang i mellem bruger jeg nogle af disse skriftsteder - læser dem op, refererer dem el. lign - når jeg leder lovsange.

Jeg er ikke typen der lige slynger om mig med bibelvers - jeg må sidde og søge og jeg bruger især søgefunktioner i online-bibler til hjælp, f.eks. den her

2) Lectio Divina. En meditativ måde at læse Bibelen på. Jeg har tidligere skrevet et blog-indlæg om netop dette - ser her

Jeg føler mig selv som en nybegynder her - inputs og erfaringer er velkomne!

/ Arvid

4 kommentarer:

  1. Jeg er SÅ enig! Godt indlæg :-)

    SvarSlet
  2. Den her video har samme ånd, som dit indlæg her :)
    https://www.youtube.com/watch?v=cExWp4rtT9Q

    Bob Kauflin fortæller om at lede menigheden i lovsang om søndagen (første 2min):

    "...everyting but God has become big in their lives, through the week,
    so I have this opportunity, whether it be one song or thirty minutes,
    I have this opportunity to point them to the greatness of God, and explain how who God is, and what He has done in Jesus Christ, especially to send his son and redeem us from the guilt and power of sin, how THAT relates to where THEY are…”

    SvarSlet
  3. Jeg er helt enig i, at vi ikke kan adskille lovsang og forkyndelse, men der kan vel også være en pointe i at sige, at musikken i kraft af, at den i højere grad taler til følelsen, på den måde baner vej for ordet? Desuden rummer lovsangen en mulighed for respons - to-vejs kommunikation, som ikke på samme måde er til stede i den talte forkyndelse. I den forstand kunne jeg godt finde på at sige at "lovsang baner vej for ordet". Simpelt hen fordi lovsangen som form er med til at åbne vores hjerter. Er det helt forkert?

    SvarSlet
  4. Tak fordi du deler, Arvid! Meget meget brugbart for mig (og andre) der famler os frem her i lovsang-til-de-orgelvantes forunderlige verden.
    Jeg er enig med dig I, at lovsangen bliver en prædiken i sig selv uanset om vi vil det eller ej, om vi vedkender os det eller ej. Vores stemme, kropssporg og valg af ord i og mellem sangene giver menigheden et billede af hvem Gud er. Måtte det dog være et sandt billede jeg er medskyldig i...
    Hermed også sagt at lovsang ikke baner vej for Ordet. Den er Ordet. (og det er prædikenen, nadveren og forbønnen også - for lige at undgå misforståelser). KH og tak. Henrik B

    SvarSlet