Køb VERS FOR VÆGTERE her

mandag den 10. december 2012

Da Moses løftede hånden...

En lille bibelhistorie...

"Amalekitterne kom og gik til angreb på israelitterne i Refidim. Da sagde Moses til Josva: »Udvælg nogle mænd, og ryk ud og kæmp mod amalekitterne! I morgen vil jeg stå på toppen af højen med Guds stav i min hånd.« Josva gjorde, som Moses havde sagt, og rykkede ud til kamp mod amalekitterne. Moses, Aron og Hur var gået op på toppen af højen. Når nu Moses løftede hånden, fik israelitterne overtaget; men når han lod hånden synke, fik amalekitterne overtaget. Da Moses blev træt i armene, tog de en sten og anbragte den under ham. Han satte sig på den, og Aron og Hur støttede hans hænder fra hver sin side, så hans arme blev holdt oppe, til solen gik ned. Sådan besejrede Josva med sværd amalekitterne og deres hær." (2. Mos 17,8-13)

Her er 3 tanker for lovsang... 

1 Krigen blev ikke vundet på slagmarken i dalen,men i forbøn og tilbedelse på højen. En maratonløber fuldfører ikke løbet fordi han anstrenger sig på løbsdagen, men fordi han har trænet hårdt i en lang sæson. En lovsangsleder vinder ikke nogen åndelig ”kamp” fordi han gør det godt på en scene om søndagen, men fordi han bruger tid i bøn og tilbedelse resten afugen.

2 Hvis Josva midt under slaget havde set sig tilbage, havde han set en høj og 3 mænd med udstrakte hænder. Det ville havelignet det billede vi kender af Jesus og de to røvere på Golgata. Jesus har allerede givet os sejr! Fjenden giver os måske lidt modstand, men krigen er allerede vundet!
Det er faktisk ikke en opmuntrende lovsangsleder,der ”leder os ind i Guds nærvær”, men Jesus selv: ”På grund af Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen ad den nye, levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget” (Hebr. 10,19-20). En lovsangsleder skal ”kæmpe” det bedste han kan. Men han kan hverken tage ansvar eller ære for "krigens" udfald, ej heller for om menigheden møder Gud.

3 Historien om Josva og Moses handler om at havebrug for Gud. Det er også en historie om at have brug for et team. Moses kan ikke selv løfte sine hænder, men må have hjælp fra Aron og Hur. I starten går det måske meget godt, men han bliver hurtigt træt. En lovsangsleder har ikke brug for et fedt band (!) men for lovsangere der støtter ham og beder for ham.

Kære lovsanger. Husk at være sammen med Gud. Husk at det er Jesus der er den egentlige lovsangsleder. Og husk at du har brug for et team.
/ Arvid

1 kommentar:

  1. Helle Nørgaard Nielsen10. december 2012 kl. 23.09

    Wow! Dine tanker passer fuldstændig fantastisk ind i noget af det, jeg er en del af i mit liv lige nu : )

    Jeg er for godt en måned siden kommet med i det danske LoveWorks team, hvor Gud netop i denne tid taler om at "teame up".

    Noget andet helt nyt : Vi vil starte lovsangsband op i Kvaglund Kirke, Esbjerg og skal øve første gang på torsdag. Da er det godt at have dine tanker om lovsang for øje!

    Personligt kender jeg til det at "træne" - at have bedt i lang tid for noget bestemt. Jeg har haft en kollega liggende på mit hjerte i over 2 år. Og har bedt for hende over 2 år. Om at hun må komme til at kende Gud. Fornylig er Gud begyndt at prikke til hende, og han bruger mig som ét af sine redskaber. Hun lytter, når jeg taler, selvom jeg ikke ved, hvad jeg skal sige, før jeg har sagt det. I virkeligheden er det jo Gud, der taler. Det er hans ansvar. Og jeg har fået lov at give hende Bibelen på hverdagsdansk! Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til hende i fremtiden. Det er hans ansvar... Også om hun kommer til at møde ham...

    SvarSlet