Køb VERS FOR VÆGTERE her

lørdag den 13. december 2014

Lovsang og salmer i avisen (artikel i Kristeligt Dagblad)

I denne uge blev jeg interviewet til Kristeligt Dagblad, som i en artikel diskuterede brugen af nyere rytmiske lovsange og traditionelle salmer i gudstjenesten. I artiklen fortæller jeg om mit forhold til både lovsang og salmer og citeres bl.a. således:

Vi har brug for både salmer og nyere lovsange i kirken. De to genrer siger tilsammen noget meget fint om, hvem Gud er. Salmerne er en genre, som afviger fra tidens populærmusikalske udtryk, og på den måde minder de os om, at Gud er anderledes end os. Han er hellig, han kan ikke rummes i tid og sted og er større, end jeg kan fatte. Omvendt er der noget ved den nyere rytmiske lovsang, der vil det modsatte. Nemlig minde os om, at Gud er nær i det liv, vi lever til daglig. Jeg skal ikke ind i en tidslomme, men jeg kan bruge det sprog, jeg taler til hverdag og knytte an til en musikstil, jeg kender

I artiklen bringes også synspunkter fra Anders Laugesen (P1 "Mennesker og tro") og Morten Skovsted (Sognepræst i Hjortshøj-Egå). Deres perspektiver giver mig egentlig lyst til at fortsætte samtalen...
Mangler nyere lovsange "sproglig og poetisk kvalitet"?
Skaber salmesang fællesskab eller er den fremmedgørende?

Hvad tænker du? (skriv det herunder!)

Hvis du har abonnement på KD kan du læse artiklen på dette link: http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/moderne-lovsang-udfordrer-de-gamle-salmer

Ellers kan du se artiklen her...







- Arvid

Ingen kommentarer:

Send en kommentar