Køb VERS FOR VÆGTERE her

onsdag den 28. maj 2014

Fra Forsanger til Lovsangsleder


Endnu en sæson på Kantoriet er ved at være slut. I denne uge mødes vi for sidste gang i huddle-grupperne. Siden september har jeg fulgtes med 16 lovsangsledere fra hele landet. I gennem 9 måneder har jeg set dem vokse i deres identitet som lovsangere og i deres opgave som ledere. 

Jeg har set dem gå fra at være dygtige forsangere til at blive ledere, der gennem lovsang hjælper deres menigheder med at elske Gud mere. 

De kender Guds ord i Bibelen og hans stemme til dem i dag. De ved hvilke særlige nådegaver og talenter Gud har lagt i deres hænder. De elsker deres menigheder og ønsker at tjene dem med alt hvad de har. 

De har øvet sig i at planlægge og levere et lovsangsset på den store scene og i dagligstuen. De samarbejder med deres lokale præster. De deler deres nye læring med andre lovsangere i menigheden.

Måske startede de på Kantoriet for deres egen skyld - men deres tjenester bliver til velsignelse for tusindvis rundt omkring i landet!
 / Arvid

Ingen kommentarer:

Send en kommentar