Køb VERS FOR VÆGTERE her

fredag den 17. januar 2014

I praktik som lovsangsleder

Jeg hedder Lise-Lotte, og har i den her uge været i praktik hos Arvid og ÅVM. Jeg går på Rudehøj Efterskole i 9.klasse, der har jeg også valgfaget Lovsang. I det lovsangsband jeg synger i på Rudehøj, er det oftest er mig der leder. Det er blevet vigtigt for mig, at lovsang ikke altid er perfekt. Der skal være plads til fejl. Måske kan vi blive for forberedte, og fylde vores tanker med alt det vi skal. Jeg har i den her uge fuldt Arvid i hans hverdag og hans arbejde. Jeg har fået nogle værktøjer til at lovsynge og lede i lovsang. I Aarhus valgmenighed starter de hver dag med lovsang og bibellæsning. Det er noget jeg har fundet utrolig meningsfuldt. Derudover har jeg også været med til at lede lovsang til tidebønner, været med til en øver med Arvids band, som i øvrigt var en fantastisk oplevelse, da de bare er sådan nogle dygtige musikere.

Back on Track
Helt personligt er lovsang det sted, hvor jeg udtrykker mig mest. Det er her jeg viser Gud min hengivenhed og tro. Lovsang er mere end bare fællessang. Det er en tid hvor vi kan søge Guds nærvær. Vi synger til Gud eller om Gud, vi synger en sandhed. En lovsang jeg holder helt specielt af er Jeg vil ikke glemme dig. Det blev en sang, som jeg kom til at holde meget af, fordi at mit liv drejede sig, på det her tidspunkt, om så meget andet end Gud. Den hjalp mig på en måde til at komme ”back on track”. Jeg har altid fundet lovsang, som det bedste sted at tilbede Gud. Det er der jeg kan give noget af mig selv til Gud. Lovsang for mig er et sted, hvor man kan tilbede og lovsynge Gud. Du kommer til ham, lige som du er – og Gud tager imod. Du udtrykker dine følelser for Gud igennem din sang.

Guds nærvær
Under lovsang sker der en masse forskellige fantastiske ting. Gud arbejder med én, han helbreder og rører ved én. Jeg har selv prøvet at blive rørt af Gud. Det er ved at være længe siden, men til en lovsangsaften mærkede jeg Gud. Det var den første gang jeg virkelig mærkede hans nærvær. Under lovsangen trillede der et par tårer ned over min kind. Bagefter blev der tilbudt at blive bedt for – så det gjorde jeg. Der var det ikke bare et par tårer, det væltede ud. Det havde været en ret kaotisk tid, for jeg havde været syg i en lang periode. Jeg følte bare at han fjernede det fra min krop, som om det kom ud sammen med de mange tårer.


Jeg var på Påskeoase, som er en oase-lejr, og under lovsang blev vi opfordret til at bede for hinanden. Der var den her pige, som havde forstuvet hånden. Det var der så nogle, der bad for. Pigen stod i midten i en lille kreds, og hun begyndte inde i bønnen at græde. En af dem, som bad, beskrev at hun mærkede noget gennem sine fingre.


Hvordan har du oplevet Guds nærvær i lovsang?

1 kommentar: