Køb VERS FOR VÆGTERE her

fredag den 28. juni 2013

Lovsang på SommerOase

SommerOase i uge 29 er et af sommerens højdepunkter for mig og min familie. Her er tid til nærvær med familie, venner og med Gud. SommerOase er også et af højdepunkterne i min lovsangskalender...


Temaet for SommerOase de næste 3 år er den treenige Gud. I 2013 er der særligt fokus på trosbekendelsens første artikel: ”Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.” 

Hvad betyder det, at Gud er vores far, og at Hans kærlighed og nåde går forud for alt andet? Hvordan kan Guds almagt møde det, at Han går sammen med os gennem lidelse og afmagt? Og hvad betyder det, at Gud har udmålt hele universet, skabt orden og velsignelse og sat os til at forvalte jorden?

Vi kan selvfølgelig ikke tale sandt om Gud Fader uden også at tale om Jesus og Helligånden. Men på dette års SommerOase er jeg optaget af hvordan lovsangen beskriver Gud som fader og skaber.

Her er holdet af lovsangsledere til møderne i det store telt...

Joachim Hejslet Jørgensen fra Ålborg Valgmenighed. Joachim er en virkelig erfaren lovsangsleder, sangskriver og producer og han har ledt lovsang på SommerOase flere gange før. Een af de nye sange Joachim har med er "Håber på dig". Lyt til den her. Joachim er på lørdag-mandag.

Christina Elisabeth Leinum fra Værløse Kirke. Christina har en profetisk gave, som jeg tror bliver til stor velsignelse. Christina har udgivet lovsangsalbummet "Det er først lige begyndt" og hun vil bl.a. spille nogle af sangene herfraChristina er på onsdag-fredag.

Malene Hvidberg fra Aalborg Frimenighed. Malene er en meget erfaren lovsangsleder. I efteråret 2012 deltog hun på Kantoriet og startede efterfølgende hendes eget "lovsangsakademi", hvor hun udruster unge lovsangsledere fra menigheden. Malene er på til formiddagsmøderne mandag-fredag, samt eftermiddagsmøderne torsdag-fredag

Jeg glæder mig til tirsdag, hvor jeg leder lovsangen til aftenmødet. Bagefter er lovsangsfest med sangene fra mit nye album, "Nye Salmer Fra Dagligstuen".


Torsdag holder jeg et seminar om visionen og sangene på mit nye album "Nye Salmer fra dagligstuen". Og torsdag er der også informationsmøde for lovsangskolen Kantoriet. Jeg glæder mig til at netværke og dele inspirationer med lovsangere fra hele landet.


SommerOase byder som sædvanlig også på en række fantastiske koncerter. Jeg glæder mig især til Sofia Hedia som spiller mandag aften.

/ Arvid

Ingen kommentarer:

Send en kommentar