Køb VERS FOR VÆGTERE her

mandag den 25. marts 2013

Det bedste kød

I denne weekend har jeg været vært for sangskriverworkshoppen GENKLANG sammen med Joachim Hejslet Jørgensen. 25 sangskrivere, 7 nye lovsange, godt fællesskab, god mad og rødvin, netværk med passionerede lovsangere fra hele landet - fedt fedt fedt! GENKLANG arrangeres af lovsangsskolen Kantoriet i partnerskab med DanskOase.

Fredag aften på GENKLANG holdt jeg et lille oplæg. Jeg havde egentlig planlagt at give nogle tips og tricks til lovsangsskrivning, men I løbet af dagen tror jeg Gud mindede mig om noget andet, Han synes var vigtigere...


I en engelsk oversættelse af Hebræerbrevet 12,28 står der: Let us show gratitude, by which we may worship acceptably, with reverence and awe; for our God is a consuming fire.


Og i Romerbrevet 12,1: Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste. 


Der er noget her, der tyder på at vi kan ofre - og lovsynge - Gud, på måder som enten er acceptable/velbehagelige for Gud eller uacceptable/ubehagelige for Gud. Hvad kan gøre at vores lovsang bliver uacceptabel for Gud?

Gud tager ikke imod halvhjertet lovsang (Esajas Bog, 29,13, Matthæus 22,33). Han gider heller ikke høre vores lovsang, hvis vore liv ikke synger om Ham (Markus 12,29-31). Men jeg tror det mest uacceptable er

Hvis vi tager den ære, som tilhører Ham

I 1. Samuelsbog 2 fortælles der om Elis 2 sønner, Hofni og Pinehas, der forvalter offerkødet forkert. De tager det bedste af kødet til dem selv og giver Gud resterne og Den synd, de unge mænd begik for Herrens ansigt, var meget stor, da det var Herrens offer, de viste foragt for (v17). Eli advarer sine sønner og siger: Hvis en mand synder mod en anden, kan Gud mægle, men hvis han synder mod Herren, hvem skal da optræde som mægler? (v25). Historien ender med at Gud straffer dem med døden!


Senere i 1. Samuelsbog 13 fortælles der om Kong Saul. Han står overfor en fremmed hær, klar til kamp og har aftalt med profeten Samuel at Han skal komme og stå for offringen, så han kan få Guds gunst i kampen. Men Saul bliver utålmodig og står selv for offringen. Da jeg først læste det, tænkte jeg at Sauls handling var helt naturlig og forståelig. Men Saul havde brudt den ordning, som Gud havde lavet for offringen, og i stedet for at ofre til Guds ære, brugte han offringen til at forsøge at sikre sin egen ære og sejr i kampen. Denne handling var så alvorlig at Gud forkastede Saul som konge!

Gud kan tilgive meget synd og kan bruge os i vores brudthed (tænk bare på fx. David eller Paulus). Men han er simpelthen emsig når det kommer til vores offring - Gud vil ikke dele æren! Han fortjener AL ære, ikke kun "resterne".

Vi offrer ikke kød, men tid, penge ... og lovsang. Gud vil have det hele. Som lovsangsleder og lovsangsskriver må jeg konstant minde mig selv om, at æren er Guds, ikke min. Det er rart når mennesker anerkender og roser mig for en ny sang eller en velsignet lovsangstund, men æren - den er Guds.

Ikke os Herre, ikke os, min dit navn skal få ære! (Salme 115,1)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar