Køb VERS FOR VÆGTERE her

mandag den 21. januar 2013

Send dit lys

Jeg har snart været bag om alle sangene på pladen. Denne gang er turen kommet til "Send dit lys", som jeg har skrevet sammen med Sofia Hedia.


Sofia præsenterede en version af sangen til en lovsangsaften i Aarhus Valgmenighed i efteråret 2011. Hun må krediteres for det meste af sangens A- og B-del, mens jeg skrev C-delen. Efter at tekst og melodi havde fundet sin endelige form, fulgte en tid, hvor vi indspillede dele af sangen hver for sig. Vi arbejdede i hvert vores hjemmestudie og sendte forskellige ideer og versioner frem og tilbage pr. mail. Det endelige arrangement kan høres her på min soundcloud 

Teksten er baseret på Salme 43 og har, lige som mange andre af Davids salmer, et narrativ, der går fra personlig klage og sorg, til beskrivelse af tillid til Gud som en beskytter ("værn", "bolig"), til lovprisning.

På vores kommende indspilning af "Send dit lys" er Sofia gæst og synger lead'en. Glæd dig!
 
1 Send dit lys din sandhed, de skal lede mig
bringe mig til bjerget, tættere på dig
hør min sjæl den græder, skælver indeni
frygter fjenden, frygter troløshed og sorg

Send dit lys
send det over os
vent på Gud
vent på Gud min sjæl

2 Led mig med din godhed, led mig nu i dag 
Må jeg tale sandhed, selv når jeg er svag 
Gud du er tålmodig med en såret sjæl
Heler til den synger: “Herren er min fryd”!

Gud du er min bolig
Gud du er mit værn
Gud du gir en ny sang:
“Min glæde og min fryd”

/ Arvid

Ingen kommentarer:

Send en kommentar