Køb VERS FOR VÆGTERE her

onsdag den 2. januar 2013

2012

Godt nytår! 2012 har været fyldt med spændende oplevelser! Jeg har løbet et maraton, skrevet en masse lovsange, startet en blog om lovsang, fejret min 30 års fødselsdag, været en tur i USA og meget mere... 

Men der har lige som været et tilbagevendende tema... Jeg tror Gud har prøvet at lære mig noget, gennem mange forskellige oplevelser...

Det startede i foråret med at jeg så den her plakat med løberen: "I am made out of all the days you don't see. Not just the one you do." 

Jeg var samtidig i fuld gang med at træne til Copenhagen Marathon og i foråret brugte jeg virkelig mange timer i det skjulte, for at kunne levere på løbsdagen. Jeg kunne umiddelbart relatere til pointen.

Gud har dette år mindet mig om, at denne pointe også gælder for min tjeneste som lovsangsleder. Hvis jeg skal "fuldføre løbet" (2. Tim. 4,7) som lovsangsleder på en scene foran mange, må jeg træne mine åndelige "muskler" i det skjulte.

"The penny dropped" da jeg mødtes med Jan Honningdal i september. Han talte om lovsang, som "the secret place", hvor jeg kan have intimt fællesskab med den treenige Gud.

I december hørte jeg så Aaron Keyes sige det samme, da han inviterede mig til at imitere hans åndelige liv - off stage. Et liv med prioritering af tid til at træne åndelige discipliner, ikke mindst læsning i Guds ord.


I sommer blev min præst, kollega og ven, Helga Døssing Hansen, også min overbo og vi har nu et oikos med ugentlig fællesskab og bøn.

I efteråret gav Gud mig en vision om at tage lovsang ned fra scenen og ind i dagligstuen, tæt på min hverdag, tæt på de mennesker som kender mig.

Gud talte også til andre om det samme. En gruppe fra kirken startede "Bless this home" med vision om at se lovsang og bøn fylde hjemmene i vores land.

Gud har fanget min opmærksomhed! Og jeg ikke blot være een der hører Guds ord - jeg vil også handle på det! (Luk. 6,47)

I 2013 vil jeg ... 
  • investere mere i karakter end i kompetence
  • invitere til "Bless this home" i min stue hver måned
  • udgive en lovsangsplade, som inspirere netop dette
  • fordybe mig i Guds ord og læse i Bibelen hver dag
Dette er samtidig stikord til indlæg på denne blog i 2013!

/ Arvid

3 kommentarer:

  1. Det lyder rigtig godt Arvid. Jeg glæder mig til at følge med i dit liv og din tjeneste!

    SvarSlet
  2. Hej Arvid
    Jeg hører det samme for et stykke tid. På denne podcast udfolder Banning Liebsher temaet meget inspirerede
    http://www.jesusculture.com/podcast/#latest

    SvarSlet
  3. Tak Henrik. Det vil jeg da lige tjekke ud!

    SvarSlet