Køb VERS FOR VÆGTERE her

tirsdag den 18. december 2012

Jeg vil ikke glemme dig

Arbejdet med den kommende lovsangs-cd går virkelig godt! Vi forsøger at tage lovsangen ned fra scenen og ind i dagligstuen - også når vi øver. Bandet og jeg arbejder for tiden med sangen "Jeg vil ikke glemme dig". Her kan du lytte til en skitse fra vores øver i mandags og læse lidt om baggrunden for sangens tekst...

 
Rigtig mange af Bibelens lovsange starter med påmindelsen om, hvad Gud har gjort for sit folk. Særligt skabelsen og udfrielsen fra Egypten (fx. Salme 107 og 136) har givet anledning til lovsang. Når Israels folk i perioder vendte sig væk fra Gud og holdt op med at lovsynge, var det først og fremmest fordi de "glemte hans velgerninger" (fx. 5. Mos. 6,12).

Jeg glemmer desværre også Gud ind i mellem. Jeg har brug for at blive mindet om at Han har kastet sin kærlighed på mig, at han har skabt mig, frelst mig, givet mig af sin ånd. Jeg vil mindes de gange jeg har oplevet hans konkrete indgriben i mit liv. Når Guds Ånd minder mig om dette, fødes der lovsang og taknemmelighed i mit hjerte. Jeg løfter mit blik væk fra mig selv og ser på Ham som fortjener al ære.

Sangen "Jeg vil ikke glemme dig" er skrevet over dette tema og er en gendigtning af de 5 første vers fra Salme 103:

Min sjæl, pris Herren,
alt i mig skal prise hans hellige navn.
v2  Min sjæl, pris Herren,
glem ikke hans velgerninger!

v3  Han tilgiver al din skyld,
helbreder alle dine sygdomme.
v4  Han udfrier dit liv fra graven,
han kroner dig med godhed og barmhjertighed.
v5  Han mætter dit liv med gode gaver,
du bliver ung igen som en ørn.

Sangens første del svarer til salmens vers 2. Det er ikke en stolt fremvisning af min trofasthed overfor Gud, men linierne er skrevet med vilje og længsel efter at det må være sandt: "Jeg vil ikke glemme dig".

Sangens anden del svarer til salmens vers 3-5. Alle linierne starter med et højt og insisterende "Du" (i stedet for salmens "Han").

Jeg har overvejet, hvordan det mon føles for den syge at synge "Du har helbredt mig" (...)  Jesus har allerede frelst os fra enhver sygdom (bl.a. Es. 53,4), men vi lever i en tid hvor hans rige og vilje ikke er fuldt realiseret. Når vi synger om hvad Gud har gjort for os, må vi derfor blande vores taknemmelighed med længsel efter at se frelsen, helbredelsen osv. helt og fuldt realiseret.

Sangens sidste del, "Din er æren..." var den naturlige forlængelse af linjerne om Guds godhed og trofasthed i mod mig. Han fortjener al ære.


/ Arvid

Ingen kommentarer:

Send en kommentar