Køb VERS FOR VÆGTERE her

søndag den 23. december 2012

4 lovsangsplader som inspirerer mig

Jeg lytter faktisk ikke til så meget lovsangsmusik... Mine musikalske inspirationer er sjældent særlige "kirkelige". Men jeg har alligevel lyst til at anbefale 4 af de lovsangsplader, jeg lytter til for tiden og som faktisk inspirerer mig en del.
Du er meget velkommen til at fortsætte tråden herunder - jeg elsker at blive introduceret til ny musik! Well, here we go...

Rend Collective Experiment: Homemade Worship By Handmade People
Mumford and Sons møder irsk folkemusik. RCE er et stort orkester med masser af fede ideer og rå energi. Her er masser af lækker kor, hornorkester og hurtige hillbilly-guirtarer. Jeg synes ikke det lyriske håndværk er fantastisk, men der er noget ved deres musikalske udtryk og eksplosive energi, der gør at jeg fuldstændig overgiver mig til især "Praise like Fireworks" og deres fortolkning af hymnen "You are my vision". De var i Danmark sidste år, hvor jeg desværre ikke fik dem hørt - håber de snart kommer igen!



Gungor: Ghosts Upon The Earth
Pladens 12 numre er opbygget som en musik-dramatisk fortolkning af den store fortælling... "Let there be light" indleder med en ouverture til verdens skabelse. Senere følger syndefaldet, "The Fall", frelse "When death dies" og opstandelsen "This is not the end". Jeg elsker at de fortæller mig en historie! Jeg elsker at blive overrasket af eksperimenterende arrangementer og instrumentering - fx. kombinationen af spansk flamingoguitar og Muse-inspireret synthbas på "When death dies". Jeg elsker at jeg ikke kan placere dem i en kasse! Jeg elsker deres super virtuose spil og deres følsomme vokalfortolkninger! Her optræder de i en lidt skrabet udgave - men ikke mindre imponerende...


Aaron Keyes: In The Livingroom
Flere og flere lovsangsartister forsøger sig for tiden med at tage lovsang ned fra scenen og ind i dagligstuen, fra performance til involvering, bl.a. Jesus Culture: "Loft Sessions", Will Reagan and United Pursuit: "Live At The Banks House". Hvor "Loft Sessions" er for poleret og "Live At The Banks House" for rå, synes jeg Aaron Keyes' dagligstue-udgivelse rammer en god mellemting. Her er en virkelig god balance mellem det artistiske og det ledelsesmæssige, mellem det rå/upolerede og det velproducerede. Det er både kunst og dokumentar (brugskunst?). Det er en dokumentar af en velsignet lovsangsstund, samtidig med at det også lyder godt. Jeg synes især numrene "Dwell" og "Sovereign over us" er fantastiske lovsange!



Will Reagan og United Pursuit: Endless Years
Jeg kendte dem først som et youtube-hit med følsom og tilbedende lovsang fra dagligstuen. Videoerne er virkelig dragende, men hvis jeg lukker øjnene (eller ikke "er der") synes jeg ikke rigtig det giver mig noget... På "Endless Years" er der skruet op for det poetiske. Der er virkelig søgt ud af Praise and Worship-box'en - både musikalsk og tekstmæssigt. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sammenligne det med, men prøv at lytte til "Colorful" - min favorit!

2 kommentarer:

  1. Jeg er vild med Welcome Wagon som jeg opdagede gennem musik-podcasten www.boredagainchristian.com

    Her er mit favoritnummer med Welcome Wagon https://www.youtube.com/watch?v=LcwGAuWm3Lk

    Henrik B

    SvarSlet
  2. Hmm - jeg kan ikke finde ud af at lave links her i et svar - Så du er nødt til at kopiere linket til adresselinjen...

    Anyway så er den lovsangsleder, jeg beundrer mest og som har en monster salvelse og tjeneste Torsten Borbye. Når han leder foregår det stilfærdigt og ekstremt nærværende så man får lyst til at rejse med ham ind i Guds nærvær. Her på dette link kan man høre nogle af hans sange. Specielt titelnummeret "Ansigt til ansigt" er fantastisk.
    http://www.ansigt-til-ansigt.dk/ansigt/?Musik

    Henrik B

    SvarSlet