Køb VERS FOR VÆGTERE her

tirsdag den 13. november 2012

Lectio Divina


Een af mine yndlingsmåder at være sammen med Gud på, er gennem bibellæsnings-metoden kaldet "Lectio divina" (åndelig læsning). Metoden stammer fra en gammel klostertradition.

I Lectio Divina glider læsning og bøn sammen. Jeg tænker på det som en form for samtale, hvor Gud taler sit ord og jeg svarer Ham i bøn.

For mig er bøn og sang forbundet (...) så jeg har ofte lyst til at meditere over en lille del af teksten ved at synge den, mens jeg klimper lidt på guitaren.

Flere af min lovsange er således udsprunget af Lectio Divina'er over davidssalmerne, bl.a. "Lad din godhed" (Sl. 33), "Igen, igen" (Sl. 138) og "Hører du min sang?" (Sl. 139).

Her er en simpel vejledning inspireret af klostertraditionens 4 elementer:

1. Lectio
Bed om at Helligånden vil vejlede dig og åbenbare Guds ordfor dig. Læs teksten højt, gerne flere gange. Mærk efter om der er et enkelt vers eller sætning der "prikker" til dig eller føles særligt intenst... Det kan også være at der bare er een sætning, du stadig kan huske, når du har færdiglæst teksten.

2. Meditatio
Lad teksten synke ind. Gentag verset/sætningen for dig selv. Smag på det. Læg tryk på forskellige stavelser og ord i sætningen. Vend og drej meningen. Hvad siger teksten om hvem Gud er? - hvem du er?

3. Oratio
Giv Gud din ærlige respons på hvad Han har sagt til dig igennem Biblen. Det kan være tak, spørgsmål, undren, længsel osv. Lad verset/sætningen forme din bøn. Prøv evt. at sætte enkelte toner på dine ord...

4. Contemplatio
Nogle gange kan du opleve at blive ledt ind i en hvile, hvor du betragter Guds skønhed eller særligt glæder dig over et aspekt ved livet i Gud. Det er en gave som vi kan tage imod når den gives, men ikke forvente hver dag.

Forslag til tekster:
Salmernes Bog: 1, 3, 8, 23, 25, 27, 32, 37, 42, 51, 63, 103, 117, 118, 121, 130, 131, 139

Ingen kommentarer:

Send en kommentar